Rejseberetning fra Tanzania: Advarsel! Den følgende fortælling vil muligvis give dig lyst til at tage på safari.

I april 2019 tog vores kollega Anne-Sophie på safari i Afrika for første gang. Herunder kan du læse om hendes oplevelser.

Det er ikke nemt at finde de rette ord til at beskrive en safari, men jeg vil gøre mit bedste for at dele mine tanker. Jeg er så heldig at arbejde for TourCompass, og ligesom mange af mine kollegaer har jeg været en tur til Tanzania for at prøve vores populære safari.

Det er nu et par dage siden, at jeg kom hjem, og ”følelsen” – den, man får helt nede i maven, når man rejser til et fuldstændig nyt og fremmed sted – begynder så småt at fortage sig, nu da jeg er tilbage i min komfortzone. Alting var så virkeligt og autentisk omkring mig, men alligevel så langt fra min egen virkelighed, at jeg nu indimellem tænker, at det måske alt sammen var en drøm, eller at jeg befandt mig i et parallelunivers.

Ét bestemt ord falder mig særligt ind, når jeg tænker på min rejse: overvældende. Der var bare så mange ting, der var overvældende. Jeg vidste, at jeg ville komme til at opleve mange skarpe modsætninger, men det betyder alligevel ikke, at jeg var parat til at fordøje dem med det samme. Den første dag var f.eks. mildest talt en smule chokerende. Alle mine sanser blev simpelthen aktiveret på en gang: lyden af mennesker, der hilste muntert på swahili ”Jambo! Karibu! – Hej! Velkommen!”, den jordagtige lugt af fugtighed og regn, smagen af frisk, sød-syrlig mango, svedperler i den brændende varme og synet af de mange kvinder, der gik rundt overalt på vej til det lokale marked klædt i farvestrålende tøj og med kurve på hovedet. Der var masser at se og opleve i de mange timer, som vi kørte den første dag.

Vi kørte forbi et lokalt marked ved vejkanten.

Den næste dag, efter en køretur gennem kaotiske og travle byer med et mylder af mennesker og kreaturer på vejen, så jeg endelig de vilde dyr. I deres naturlige omgivelser. Alting er så stille, når man sidder i en safaribil og holder udkig efter dyr. Så ser man pludselig en vandring af tusindvis af zebraer og gnuer, der hurtigt krydser jeres vej. Når man kører gennem deres område, går det hurtigt op for en, at vi mennesker kun er gæster på gennemrejse. Man ser et par løver, der ligger i skyggen og sover, ganske uforstyrrede af bilens tilstedeværelse.

En gepard i det høje græs skuer ud over savannen, og man stirrer på den med ærefrygt gennem kikkerten, mens man holder vejret for ikke at lave nogen pludselige bevægelser, som kan risikere at hæve fortryllelsen. Få timer senere, under middagssolens stråler, køler en hyæne sine varme poter i et vandhul tæt på vejen, mens den kaster et varsomt blik i jeres retning. Giraffer og elefanter vandrer rundt i ro og mag, og tidens gang føles irrelevant her. Endelig, på denne anden dag, er jeg i stand til at give slip på al den ophobede stress hjemmefra og nyde timerne og dagene, som roligt glider afsted.

På safari kører man rundt i utallige timer fra mennesketomme steder (man kan køre i timevis uden at se andre mennesker og blot være omgivet af tusindvis af vilde dyr) til frodige, grønne landskaber fyldt med bavianer og trækfugle. Nu ved jeg præcis, hvor vores hvide storke overvintrer 😉 Under hele safarien overnatter man i luksuriøse safaritelte og lodges – en kontrastfyldt oplevelse, når man lige har besøgt masaiernes helt basale lerhytte i Ngorongoro Conservation Area blot nogle få kilometer væk. Mange forskellige dyr gæster de luksuriøse camps midt i Serengeti i nattens løb. Måske kan du være heldig at høre en løve brøle lige i nærheden, men det oplevede jeg desværre ikke selv. Det var dog rigeligt for mig med zebraer, giraffer og hyæner, som løb rundt blot få meter fra, hvor jeg lå om natten, kun adskilt af teltet!!

Solnedgang over Serengeti Wild Camp, kort før dyrene begynder at løbe frit omkring.

Man ved aldrig på forhånd, hvilke dyr man kommer til at se, og det er dét, der gør det så specielt, når man får øje på dyrene – især de mere sjældne. Gennem min kikkert så jeg fire sorte næsehorn (en truet art som følge af krybskytteri og salg på det sorte marked) i Ngorongoro-krateret. Jeg kunne ikke få øje på nogen leoparder, men de er som regel også sværere at spotte, fordi de er meget sky. Jeg må tage tilbage og prøve lykken igen en anden gang!

Anne-Sophie,

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende