TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Lukket i dag | Se åbningstider
ForsideNyheder og rejseartiklerJulerejser – Her skal du holde ferie i december

Julerejser – Her skal du holde ferie i december

11.07.2018  |  opdateret: 22.01.2024
Vis alle indlæg

juleferie i Asien

Drømmer du om at undslippe den danske vinter og bruge julen under varmere himmelstrøg?

Sydøstasien byder på de perfekte destinationer til en smuttur i julen.

Få inspiration til, hvor du skal rejse hen i december måned herunder.

Hvor skal jeg rejse hen i julen?

Asien, og specielt Øst- og Sydøstasien, byder på masser af spændende destinationer, der er helt perfekte i julemåneden.

Varme, sol og ganske lidt regn.

Herunder har vi udvalgt 3 destinationer, der er oplagte, hvis du vil på juleferie i Asien.

Thailand i december

Bangkok

Thailand er kendt for sine spændende byer, imødekommende befolkning og ikke mindst de skønneste øer og strande.

December er højsæson i landet. Og det forstår man godt!

I denne periode får du dejlige, varme temperaturer, ganske lidt regn og ikke mindst masser af solskin!

  • I Nordthailand er der behagelige temperaturer om dagen og køligere temperaturer om natten
  • I Centralthailand er der forholdsvis høje temperaturer om dagen med lidt køligere nætter
  • I Sydthailand er der varmt dag og nat. Bemærk, at den vestlige del, f.eks. i Krabi og på Koh Hai er der tørsæson, mens der i den østlige del, f.eks. på Koh Samui, er regnsæson.

Læs evt. vores indlæg om klima og regntid i Thailand for at blive klogere på vejret.

Oplev Thailands største højdepunkter i din juleferie: Bangkok og River Kwai i det centrale Thailand, Chiang Mai og den gyldne trekant mod nord og Thailands fantastiske strande mod syd.

Hvis du drømmer om strandferie, anbefaler vi, at du afslutter med badeferie i Khao Lak, Cha Am eller på Koh Samui. Alternativt kan du vælge en ø-hop-tur, der er et populært valg i perioden

3 bud på juleferie i Thailand

Sri Lanka i december

Sri Lankas højland

Sri Lanka er tætpakket med oplevelser, uanset om du er til kultur, dyreliv eller strand.

Også i Sri Lanka byder december på masser af blå himmel, solskin og ganske lidt regn, alt efter hvilket område du er i.

  • Den vest- og sydvestlige del af Sri Lanka har tørtid i december
  • Den øst- og nordøstlige del af Sri Lanka er præget af Maha-monsunen, der giver regn.

Derfor er december et dejligt tidspunkt at besøge Sri Lankas vestlige- og sydvestlige kyster. Her er Yala-monsunen et overstået kapitel, og du kan i stedet forvente blå himmel og masser af solskin.

Højlandet, der dog altid er vådere end kystområderne, er også en god destination i december. Regnen i månederne før betyder, at Sri Lanka nu er grønnere og frodigere i disse områder, hvilket gør besøg i Sri Lankas nationalparker endnu smukkere.

Pga. Maha-monsunen i den nordlige og østlige del af Sri Lanka i december bør du holde din badeferie mod vest- og sydvest i denne periode. Så hvis du vil opleve en af Sri Lankas smukke strande, kan du vælge at afslutte i Negombo, Mirissa eller Hikkaduwa. Du kan også vælge at afslutte på Maldivernes kridhvide strande på vores Sri Lanka & Maldiverne-rejse.

3 bud på juleferie i Sri Lanka:

Vietnam i december

Nha Trang

Juleperioden er en fantastisk smuk tid at besøge Vietnam.

Klimaet er mildt i alle regioner, om end du skal være opmærksom på ret store regionale forskelle mellem nord og syd.

  • Den sydlige del af Vietnam har solrige dage med ganske lidt regn.
  • Det centrale Vietnam er lunere end i nord og køligere end i syd.
  • Den nordlige del af Vietnam er tør, men december er blandt de koldeste måneder i løbet af året i dette område.

December er altså et oplagt tidspunkt for en kombination af spændende seværdigheder i Syd- & Centralvietnam og en afsluttende badeferie i syd, f.eks. i Phan Thiet eller Phu Quoc.

Du kan også kombinere Vietnam med Cambodias største seværdighed Angkor Wat, eller med både Cambodia & Laos, hvilket er et populært valg i december måned.

3 bud på juleferie i Vietnam:

Vil du hellere til Afrika eller Latinamerika?

Afrika byder på verdensklasse safari i storslåede nationalparker, rundrejse på den verdenskendte Garden Route og selvfølgelig badeferie på de smukkeste bounty-øer. Læs indlægget om, hvilke destinationer der er gode i Afrika i december.

Latinamerika byder på frodig natur og enestående dyreliv, charmerende byer og masser af spændende kultur, både til dig der vil på en almindelig rundrejse og til dig, der vil køre selv. Læs indlægget om, hvor du skal tage hen, hvis du gerne vil besøge Latinamerika i december.

Book i god tid!

jul i Asien

Der er stor efterspørgsel i december, og der er højsæson på rigtig mange asiatiske destinationer.

Det betyder, at du kan risikere at vores rundrejser bliver udsolgt på lige præcis den dato, du gerne vil afsted.

Vil du rejse i juleperioden? Så book i god tid!

Har du spørgsmål? Så er du som altid meget velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende