Jul i Latinamerika

I Latinamerika kaldes juleaften Nochebuena på spansk og Véspera de Natal på portugisisk.

Og ligesom i Danmark, så har de enkelte lande i Mellem- og Sydamerika også nogle helt særlige traditioner for julen.

Da Spanien og Portugal var koloniherrer, tog de religion og traditioner med over Atlanten til Sydamerika. Derfor er hovedparten af befolkningerne i de latinamerikanske lande i dag katolikker. Men blandingen af katolicismen og den allerede eksisterende kultur har skabt nogle helt unikke juletraditioner.

Juletraditioner i latinamerikanske lande

I Latinamerika er julen er præget religiøse begivenheder og festlige parader.

• Juleaften samles familien om julemiddag og lader julefreden sænke sig. Ved midnatstid tager de fleste familier til gudstjeneste, hvorefter aftenen fuldendes med et fyrværkerishow.

• Mange familier går til midnatsgudstjenesten, der i Latinamerika kaldes La Misa de Gallo. Legenden bag navnet siger, at en hane galede, da Jesus blev født.

• Et vigtigt element i julefejringen er krybbespillet. Mange mellem- og sydamerikanske lande har lange traditioner med juleopsætningen, de kalder for nacimientos.

Selvom de latinamerikanske lande har mange identiske traditioner, er der alligevel forskelle de enkelte lande imellem.

Julelys og fyrværkeri i Colombia

Fejringen af juletiden går ikke ubemærket hen i det latinamerikanske land.
Én af de ingredienser, der er vigtigst i fejringen af julemåneden er lys. Og byen Medellín, der ligger i den nordlige del af Colombia, er hjem for en enorm samling kunstig julebelysning. Julelysudsmykningen er meget populær i hele Colombia, men er et særligt smukt syn i denne by, hvor Medellín River og byens parker er et paradis af lys.

Udover det smukke kunstige lyshav, er der en stor oplevelse i vente d. 7. december, hvor De små lys’ dag fejres. Her stiller colombianerne lys på vejen foran deres hjem, for at Jomfru Maria kan finde vej til deres hus og velsigne dem.

Udover lysenes store betydning i julefejringen har bønnen også en særlig plads. Hver dag fra d. 16. december til juleaften samles familie og venner til bøn, sang og mad. Denne begivenhed kaldes for novenas.

Efter fejringen er det dog tid til en helt anden leg. D. 28. december er det nemlig tid til at drive gæk med hinanden. Dagen er det vi kender som 1. april og selv den værste joke er velkommen.

Juleforestillinger og piñatas i Mexico

Mexicanernes jul starter d. 16. december med en posada. En posada er fortællingen om Josef og Marias søgen efter husly den dag, hun skal føde Jesusbarnet. Beskuerne deles op i to hold, går udenfor og synger posada-sangen, der handler om, at de søger husly. Juleaften spilles den sidste posada.

Udover den karakteristiske posada, har krybbespillet, som i resten af Sydamerika, og piñata også en vigtig rolle. Piñatas kan være udformet som en syvstjerne, hvor hver enkelt spids repræsenterer de syv dødssynder. En piñata kan være lavet af papmache eller ler, og indeholder slik. Børnene leger piñata-legen med bind for øjnene, hvor det handler om at stikke hul på figuren, så alle de søde sager kommer ud.

Juleaften er for mexicanerne også en dag i familiens tegn. Efter den sidste posada-forestilling spiser de julemiddag, hvorefter de tager til midnatsgudstjeneste. Til slut fejres julen med fyrværkeri, som i mange andre sydamerikanske lande.

Magiske heste og lanterner i Argentina

Ligesom mange andre sydamerikanere, begynder argentinerne deres juleforberedelser allerede d. 8. december. Selvom det er juleforberedelser, der er i gang, opholder argentinerne sig i airconditionerede rum, da sommeren er på sit højeste. Dog kan man også opleve koldere himmelstrøg i Argentina, hvis man eksempelvis tager til Patagonien.

Julen iscenesættes med guirlander i grønne, guld og røde nuancer, mens hoveddøren iklædes en krans med hvide blomster. Juledekorationen omfatter også krybbespil, og den lidt mere alternative udsmykning, hvor bomuldskugler agerer hvide snefnug.

Ved midnat, efter en udendørs julemiddag og gudstjeneste, skydes juledag ind med smukke farver på himlen. Omkring midnat sendes papirlanterner, der kaldes globos, op i himlen. Lysene symboliserer Jesu fødsel og stjernen over Betlehem. Juleaften, eller Nochebuena, afsluttes med fyrværkeri.

D. 6. januar kommer de magiske heste med gaver. Derfor sætter de argentinske børn deres sko ved sengen eller under juletræet. Derudover sætter de hø og vand ved døren, så hestene kan blive mætte.

Julemand og blinkende juletræer i Brasilien

På mange måder minder de brasilianske juletraditioner om de vestlige. Julemanden, eller Papai Noel, kommer med gaverne, selvom han ikke er lige så kendt som i Danmark. Ligesom i Danmark er julen også familiens fest i Brasilien.

Men i forhold til udsmykningen skiller landet sig lidt ud. Det store fyrværkerishow bliver skudt af, men det er ikke det eneste, der stråler af farve. Brasilianerne har nemlig en forkærlighed for elektriske og farvestrålende juletræer. De skinner i alskens farver om kap med fyrværkeriet.

Morgenen efter juleaften drager familien til stranden for at slappe af og nyde hinandens og solens selskab.

Gå ikke glip af juleforestillingerne, der kaldes Los Pastores, hvor kvindelige hyrder og en sigøjner er i fokus. I forestillingerne prøver sigøjneren at slippe af sted med at hugge Jesusbarnet.

Flere grunde til fejring i Costa Rica

I december står både julen for døren og skoleåret på hæld i Costa Rica. Og derfor er der endnu flere grunde til en festlig tid med fejring.

Hele ticos-familier, som den costaricanske befolkning hedder, pynter hjemmet op til festlighederne, hvor både krybbespil, blomster og kranse med røde kaffebær er vanlige elementer.

I Costa Rica er det ikke julemanden, men Jesusbarnet, der bringer julegaver ud juleaften. Den efterfølgende morgen åbner børnene pakkerne, hvorefter El Tope-fejringen starter. Begivenheden, der transmitteres nationalt, går i sin enkelthed ud på, at heste, så langt øjet rækker, traver gennem San Josés gader. Mange iklæder sig cowboytøj, og El Tope-dagen er en stor tradition i Costa Rica.

I december fejrer ticos også Festival de la Luz, lysets festival. Begivenheden finder sted i San José, og er en forholdsvis ny juletradition, der startede i 1996. Festivalen inkluderer musik, parader, maskerader og fyrværkeri.

Den hellige juletid i Peru

Peru er et yderst katolsk land, og julen er regnet for at være en meget hellig tid. Det siges, at Peru var hjem for den første julefejring i hele Latinamerika.

Julen er langt fra så materiel, som den er i Danmark, og julemanden er eksempelvis bandlyst i landet.

Ligesom i resten af verdensdelen er krybbespil af høj betydning – i Peru om end højere. Og den peruvianske version har et tvist. Jesusbarnet og familien ligner til forveksling en peruviansk familie. Og ved siden af familien i det peruvianske krybbespil, står dyrene, heriblandt lamaen, som regnes for at være et tillidsfuldt dyr, der ofte forbindes med Peru. Når juleaften oprinder, vælges et barn, der skal lægge Jesusbarnet i krybben.

De gaver, der udveksles i højtiden, bliver udvekslet omkring krybbespillet, og i nogle dele af landet åbnes gaverne ikke før Hellig Tre Konger d. 6. januar. Så her må børnene væbne sig med tålmodighed.

Fejr jul i Latinamerika!

Hvis du gerne vil opleve julen på en anderledes måde, er Latinamerika et godt bud på, hvor du vil få en julerejse for livet.

I landene vil du som beskrevet støde på nye og spændende juletraditioner. Efter midnatsmessen og til julefyrværkeriet er mange på gaden, og der vil være god mulighed for at opleve traditionerne på tætteste hold.

Feliz Navidad og Feliz Natal!

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende