Drømmer I om en rejse til Costa Rica med børn, hvor I kan opleve vilde dyr, frodig regnskov og smukke strande – alt sammen i trygge omgivelser?
Costa Rica er den perfekte destination for eventyrlystne familier!
Læs vores guide til at rejse til Costa Rica med børn – og få tips til de bedste oplevelser for hele familien.
Ja. Costa Rica er en meget familievenlig destination. Her finder I en rolig og afslappet atmosfære, hvor I kan få store oplevelser sammen som familie.
I Costa Rica lever man efter mantraet pura vida, som oversættes til det simple liv, og den livsførelse kan mærkes hos den nærværende, rolige og positive lokalbefolkning, som uden tvivl vil få jer og jeres børn til at føle jer meget velkomne i landet.
Derudover er Costa Rica et trygt og sikkert land at rejse i med børn.
I skal vælge Costa Rica, fordi landet er fuld af spændende oplevelser, som vil give både børn og voksne uforglemmelige minder.
Derudover er Costa Rica et lille land med korte afstande mellem landets seværdigheder – og det er altid en fordel, når man rejser med børn. I kan også vælge Costa Rica som kør selv-rejse. Det er en oplagt mulighed for at skabe endnu mere fleksibilitet på jeres familierejse, hvor tempoet i højere grad kan tilpasses efter jeres behov.
En af de største årsager til, at I skal vælge Costa Rica, er, at Costa Rica har utallige oplevelser, der passer til både små og store eventyrrejsende.
Vi har samlet nogle af dem her.
Costa Ricas nationalparker er nogle af verdens smukkeste, og her kan både børn og voksne opleve den smukke natur og det unikke dyreliv på nært hold.
Ud over at lade sig fascinere af de eksotiske dyr kan børnene også lære om Costa Ricas fantastiske natur. Vidste I, at Costa Rica kun fylder 0,03 % af verdens samlede landareal, men alligevel huser hele 5 % af verdens dyre- og plantearter? Her er der virkelig noget at gå på opdagelse i!
De fleste nationalparker er meget børnevenlige – men alt efter hvor gamle jeres børn er, kan nogle dog være bedre end andre.
Manuel Antonio Nationalpark er en af de mest besøgte nationalparker i Costa Rica og er kendt for sine smukke, frodige landskaber og sit rige dyreliv.
Forestil jer jeres børns begejstring, når de spotter et dovendyr, der hænger dovent i et træ. Eller når en flok legesyge aber springer mellem træerne. I Manuel Antonio Nationalpark er dyrelivet aldrig langt væk!
Nationalparken er også kendt som en af de mest familievenlige steder i Costa Rica, da stierne godt afmærkede, nemme at gå på, og så er det endda muligt at køre med klapvogn i parken. Efter I har gået igennem parken og spottet dyr, kan I desuden afslutte med en tur i bølgerne ved den børnevenlige strand inde i nationalparken.
Den fascinerende tågeregnskov Monteverde er også et populært besøgsmål for dem, der besøger Costa Rica med børn.
Her bliver I guidet langs hængebroer, hvorfra I kan se mange tropiske dyr, f.eks. fugle og mere end 600 forskellige arter af sommerfugle, og planter som bregner og orkideer.
Har I børn, der elsker fart og spænding? Så vil de uden tvivl elske at prøve ziplining i Monteverdes trætoppe! Forestil jer suset, når I svæver mellem de tårnhøje træer og får udsigt over regnskoven fra en helt ny vinkel – en oplevelse, I sent vil glemme.
Tortuguero Nationalpark ligger ved den caribiske kyst. Nationalparkens navn kommer fra det spanske ord ”tortuga”, der betyder skildpadde, og det skyldes, at parken er særligt kendt for sine mange skildpadder, der hvert år vender tilbage til strandene for at lægge deres æg.
Vejen til Tortuguero Nationalpark er en oplevelse i sig selv. Når vejen slutter, skal I med en båd langs de små kanaler og ind i den frodige regnskov. I nationalparken kan I få et indblik i, hvordan det er at bo i en regnskov, både fordi I overnatter i en lodge i junglen, og fordi I kan besøge den lille landsby Tortuguero, der ligger helt afsides indhyllet i naturen.
Der er også rig mulighed for at opleve regnskovens mange vilde dyr som kaimaner, skildpadder, dovendyr, tapirer og aber, der helt sikkert vil være et hit hos børnene.
Naturen og landskaberne i Costa Rica er enestående, og det er ikke hver dag, at man får mulighed for at opleve både vandfald og vulkaner.
Har I børn over 8 år, kan I tage på en spændende vandretur ved den imponerende Arenal-vulkan og lære om områdets unikke flora og fauna. Hvis I rejser med yngre børn, er en sejltur på Arenal-søen et oplagt alternativ, hvor I kan nyde den storslåede udsigt til vulkanens kegleformede top.
Ved Arenal-vulkanen er der også en helt særlig oplevelse i vente, der er spændende for både små og store: at bade i naturlige varme kilder. Vandet er naturligt opvarmet af den vulkanske aktivitet i området, og her kan du altså få en wellness-oplevelse i de smukkeste omgivelser.
Et besøg ved det spektakulære La Fortuna-vandfald bør I heller ikke gå glip af. Vandet styrter 70 meter ned i en frodig dal, og lagunen nedenfor er perfekt til en forfriskende svømmetur – en oplevelse, børnene vil elske!
Costa Ricas billedskønne strande er ideelle til en afsluttende badeferie, hvor I kan komme helt ned i gear og nyde Stillehavets lune bølger efter en eventyrlig rejse. For de mindste kan rolige dage på stranden være lige sagen, mens de lidt større måske drømmer om aktiviteter ved vandet. Der er noget for alle aldre i Costa Ricas charmerende kystbyer.
I kan f.eks. kombinere jeres rejse med Playa Sámara. Her kan I både nyde hotellets swimmingpool, dase ved stranden eller udforske livet til havs i en kajaktur eller på en snorkeltur.
Ved Manuel Antonio-stranden, hvor nationalparken af samme navn ligger, er der også flere skønne strande. Playa Manuel Antonio, der ligger inde i nationalparken, er blandt andet kåret til en af verdens bedste strande.
Uden for nationalparken ligger også Playa Espadilla, hvor I både kan slappe af med en tur i havet eller ved udforske livet under havets overflade på en snorkeltur.
Mange spørgsmål kan melde sig, når man skal rejse ud i verden med sin familie.
Vi har besvaret nogle af dem her.
Det korte svar er ja. Det er sikkert at rejse til Costa Rica med børn.
Costa Rica er et af Latinamerikas sikreste lande og kendt for sin venlige lokalbefolkning, rolige atmosfære og børnevenlige omgivelser. Her kan I trygt tage på eventyr og nyde naturens vidundere sammen som familie.
Det afhænger meget af jeres familie. Vores rejser fås både som traditionelle rundrejser, hvor I bliver transporteret rundt mellem stederne i en shuttlebus, og som kør selv-rejser.
At køre selv i Costa Rica er en meget børnevenlig måde at rejse på, da I får mere fleksibilitet og mulighed for at tilpasse rejsen til jeres eget tempo. Det kan være en fordel, hvis I rejser med mindre børn.
At rejse med børn er en fantastisk mulighed for at åbne deres øjne for verdens mangfoldighed og skabe minder for livet. Men det tager forholdsvist lang tid at rejse til Costa Rica, og det kan være udfordrende, særligt, hvis I rejser med mindre børn.
Sørg for at forventningsafstemme og give børnene mulighed for at tage de mange nye indtryk til sig i deres tempo, hold lidt flere små pauser og hav godt med snacks med på jeres dagsture.
Læs vores tips til at overleve en lang flyrejse med børn eller gode råd til at holde ferie med børn.
Costa Rica er den perfekte destination for eventyrlystne familier. Uanset om I drømmer om at udforske frodige regnskove, spejde efter eksotisk dyreliv eller få sand mellem tæerne ved Stillehavskysten, så har Costa Rica noget for jer.
Er I klar til at tage jeres børn med på en rejse, de aldrig vil glemme? Vi sørger for, at alt er planlagt, så I kan nyde eventyret sammen. Kontakt os i dag, og lad os finde jeres rejse til Costa Rica!
Det skal være trygt at udforske verden – vi er med jer hele vejen!
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende