Latinamerika byder på til et utal af fascinerende, sprudlende, historiske og charmerende storbyer.
Udsøgte kulinariske oplevelser, historiske monumenter, smuk natur og farvestrålende kultur.
Læs med her og lær lidt mere om 7 af Latinamerikas mest fascinerende storbyer.
I den gamle bydel i Havana ligger farverige huse på rad og række sammenblandet med de historiske kolonitidsbygninger. De smukke nuancer fra de gamle huse giver gaderne et charmerende udtryk.
Ude foran de unikke huse holder de ikoniske amerikanerbiler. Gå en tur i området og bliv betaget af den caribiske historie. Området er på UNESCOs Verdensarvsliste, og du forstår hvorfor, når du går i det enestående område i Havana.
Den cubanske hovedstad har meget at byde på. Du kan f.eks. tage på kunstfabrikken, Fabrica de Arte Cubano, hvis du er kunstinteresseret, kan lide en festlig aften og gerne vil opleve det hippe Havana. Du kan slutte dagen af med at nyde en velfortjent mojito, efter du har travet byen tynd.
Om natten kan du overnatte hos private cubanere, når de slår dørene op for overnattende med konceptet Casas Particulares.
Cubas hovedstad er et sprudlende bekendtskab. De skønne cubanske rytmer tilsat det cubanske folks charme er en oplevelse, der vil følge dig gennem sin rejse. Den smittende og farverige kultur er tryllebindende.
Luften ånder næsten historie, når du ankommer til Cusco.
Og ikke uden grund. Cusco er nemlig én af de ældste byer i Sydamerika og byen byder bl.a. på mange unikke historiske seværdigheder. Gå f.eks. en tur i det, der kaldes det historiske centrum, hvor du bl.a. kan se huse, som både er bygget i spansk kolonitidsstil og i den traditionelle inkastil, der ligger i hyggelige, brostensbelagte gader. Når du alligevel er i kvarteret, må du endelige ikke snyde dig selv for at besøge bydelens midtpunkt, pladsen Plaza de Armas, hvor der er en helt særlig stemning.
En anden grund til at besøge det særlige Cusco er soltemplet, Korincancha. Templet, der er inkaernes helligste sted, var engang Inkarigets centrum. Byen skulle efter sigende have form som en puma, og soltemplet er placeret i pumaens halespids.
Har du lyst til endnu mere historie, er San Blas-kvarteret det perfekte ekstranummer. Bentøjet skal kunne klare lidt, men du får også belønninger undervejs. Gaden Hathunrumiyoc er helt speciel og fører dig til området.
Nyd det mere stille område, hvor flere af gaderne kun er for gående. Og hvis du trænger til en pause, kan du hvile fødderne på en café og måske smage på den lækre, peruvianske cuisine.
Cusco er en af de byer, der sætter sig fast i erindringen. God fornøjelse i den skønne peruvianske by.
I det nordlige Colombia ligger en by, der er noget ud over det sædvanlige.
Byens mange kvarterer byder på forskellige farverige oplevelser. Cartagenas gamle bydel, der ligger bag en gammel bymur, er på UNESCOs Verdensarvsliste pga. det velbevarede spanske kolonitidsbyggeri. Byen er en kulturel smeltedigel og er influeret såvel af colombianere som afrikanere og spaniere.
En oplevelse af de helt store får du ved at tage de bedste vandresandaler på. Byens mange kvarterer byder dig op til store oplevelser på hver deres måde.
Gå en tur i det – bogstavelige talt – farverige kvarter, Getsemani, der på bare 15-20 år er transformeret fra en usikkert til et hip kvarter med smukke graffititegnede vægmalerier, hyggelige pladser og charme.
Du kan også krydre dit ophold med en tur på stranden. Tæt på bymidten ligger kvartererne Bocagrande og Castillogrande, der giver mulighed for en afslappet dag, men du kan også vælge at bevæge dig syd for byen, hvor Barú, der byder på paradisiske strande, ligger.
Noget af det helt fantastiske ved Cartagena er, at der er noget for enhver smag.
Quito er en perle, der først nu er ved at blive opdaget.
Engang var byen kun et stop på vej til Galapagos-øerne, men i dag er de besøgende endelig ved at få øjnene op for den underskønne by.
Quito, der ligger i en højde på 2.850 m.o.h., er den anden højest beliggende hovedstad i verden. Byens maleriske beliggenhed mellem bjerge og byens smukke kirker, som ligger i det gamle centrum, er nogle af byens højdepunkter.
Det gamle centrum, hvor man kan se mange spor fra den spanske kolonitid, er på UNESCOs Verdensarvsliste pga. områdets velbevarede historiske bygninger og kolonitidsbygninger. Og det er også her de storslåede kirker ligger. Du kan f.eks. opleve La Compañia-kirken, hvor megen af kirkens udsmykningen er klædt i bladguld, så det er ikke uden grund, at kirken af mange betragtes som Ecuadors smukkeste.
En anden kirke du ikke må gå udenom er Ecuadors ældste kirke, San Fransisco. Kirken tog 150 år at opføre og huser intet mindre end Sydamerikas ældste bryggeri. Tag et tiltrængt hvil her og prøv nogle lækre øl.
Udover de smukke bygninger, kirker og natur kan du også få særdeles velsmagende ecuadoriansk mad i byen, der serverer en frisk ceviche, mens også mere spansk/ecuadoriansk-inspirerede retter har fundet vej til nogle menukort i byen.
Quito er himmelsk.
Når man tænker på Rio, er én af de første tanker nok, at det er en festlig og sprudlende storby. Og det med rette. Byens puls, livsglæde og smukke natur er nogle af byens bedste attraktioner.
Hvis du rejser til storbyen under det årlige karneval, kommer du til at opleve glæde, rytmer og rus nok til et helt år. Stemningen i byen er på dette tidspunkt på året nærmest ubegribeligt. Så trænger du til en indsprøjtning livsglæde er det denne by du skal besøge.
Selvom livsglædehøjtiden kun spiller op til dans en gang årligt, er glæde en del af byens DNA. Stemningen er en attraktion i sig selv – f.eks. på byens stadion, Maracaña.
I Rio de Janeiro finder du mange ekstraordinære seværdigheder. Tag f.eks. til turen til Kristusstatuen eller Sukkertoppen, hvor du kan nyde den smukke udsigt over byen. Hvis du gerne vil prøve at opleve storbyen på en lidt utraditionel måde, kan du tage på en cykelrundtur, der giver sved på panden.
Rio de Janeiro er en by, du bare må opleve.
Den argentinske hovedstad minder på mange måder om en europæisk storby – og faktisk kaldes byen også Sydamerikas svar på Paris. Og grunden til denne titel er bl.a. byens mangfoldighed.
Buenos Aires har endnu en ting til fælles med Paris. Verdens bredeste boulevard, Avenida 9 de Julio, ligger i Buenos Aires og minder om bykernen i Paris.
Men det stopper ikke her med de europæiske ligheder i Sydamerika. Argentinerne spiser merienda, der minder om den engelske afternoon tea, og spiser aftensmad kl. 22, ligesom de gør i Spanien.
Udover de europæiske særpræg kan du opleve de mere argentinske seværdigheder som tango, spise en udsøgt argentinsk bøf med et glas rødvin eller opleve de smukke kvarterer La Boca og San Telmo. La Boca huser det gamle arbejderkvarter, hvor bygningerne er et farvespil uden lige, mens San Telmo er byens ældste, der byder på kunst.
Du kan også gå en tur i det mere moderne Buenos Aires – det såkaldte Puerto Madero-kvarter – der er et havneområde med masser af muligheder for gode måltider.
Er god mad, fængende rytmer, smukke arkitektoniske bygninger og et lille glimt Europa noget for dig, så skal du til Buenos Aires.
Det er svært at vælge, hvor man skal starte, når det handler om én af verdens største byer, Mexico City.
Spændende museer, lækker mexicansk mad, dejlige åndehuller og smukke bygninger. Mexico City har det hele!
Vil du stifte bekendtskab med det religiøse Mexico City, skal du besøge Basilica de Nuestra de Guadalupe – en storslået kirke med plads til intet mindre end 10.000 mennesker. Ca. 20 millioner pilgrimme besøger hvert år kirken, og Jomfruen af Guadalupe er skytsengel, ikke kun for Mexico, men for hele Mellemamerika.
Når du besøger storbyen, må du heller ikke glemme at se Frida Karlo-museet. Det blå hus – Casa Azul – hun boede i, er i dag et museum. Få et indblik i en helt særlig kunstners liv, når du besøger ét af de bedste museer i byen.
Tag også et smut forbi Xochimilco-parken syd for byen, hvor du kan nyde den grønne oase, sejle i parkens kanaler og lære mere om den mexicanske kultur. Stedet er på UNESCOs Verdensarvsliste sammen med 3 andre Mexico City-seværdigheder.
Når du efter en lang dag har oplevet noget af det, Mexico City kan præstere, kan du spise en smagfuld mexicansk aftensmad.
Latinamerika har et væld af unikke og smukke storbyer.
Byerne byder på hver sin fortælling og de vil tryllebinde dig på hver sin måde.
Hvis du har brug for hjælp til at vælge den perfekte rejse, er du mere end velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig på en fantastisk rejse.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende