TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

V.O.I.M.M.A Reserve, Madagaskar

V.O.I.M.M.A Reserve, Madagaskar
V.O.I.M.M.A Reserve, Madagaskar
ForsideV.O.I.M.M.A Reserve, Madagaskar

V.O.I.M.M.A Reserve, Madagaskar

ForsideV.O.I.M.M.A Reserve, Madagaskar

På nogle af vores ture i Madagaskar besøger vi det private reservat, V.O.I.M.M.A. Reserve.

Reservatet ligger i tilknytning til Andasibe-Mantadia Nationalparken i den østlige del af Madagaskar men er (modsat nationalparken) ejet og drevet af lokalbefolkningen.

Forkortelsen V.O.I.M.M.A står for Vondron’olona miaro mitia ala, hvilket på malagassisk betyder noget i retningen af ”det lokale folk elsker skoven”.

I 2012 gik en gruppe lokale borgere fra landsbyen Andasibe sammen i et ønske om, selv at forblive herrer over et stykke land – samtidig med at de hjalp med at bevare og udbygge skovområderne omkring landsbyen. Jorden var i mange år udlagt som landbrugsområder, men i takt med at Madagaskar fik flere og flere nationalparker, ønskede de også at tage del i naturbevaringen – men uden at miste retten til jorden og lade det overgå til nationalpark.

Reservatet er lille – men heldigvis ved lemurerne ikke, om de er i nationalparken eller i reservatet, så chancerne for at se dyreliv her er lige så stor som i selve nationalparken.

Indtægterne fra de guidede rundture i reservatet – og måske et besøg i den lille souvenirbutik – går til tilgengæld til landsbysamfundet, og har bl.a. været med til at sikre rindende vand og et lille hospital i byen. I tilgift skaber reservatet arbejdspladser og giver de lokale større indsigt i naturen og vigtigheden af at bevare den. Reservatet bidrager altså både til, at naturområderne til de truede lemurer bliver større, og at landsbysamfundet overlever.

Se alle billeder
Galleri