For foden af Kilimanjaro – med udsigt til Mt Kilimanjaro på den ene side og Mt Meru på den anden side – ligger Osiligilai Maasai Lodge.
Lodgen er startet af en visionær Masaai-høvding, William, som ved, at klimaforandringerne og andre udefrakommende påvirkninger konstant udfordrer hans kultur og hans folk.
Masaaierne er et nomadisk stammefolk, som oprindeligt kommer fra Egypten.
I det 15. århundrede begyndte de at migrere mod syd, og nåede i løbet af 1800-tallet til det, vi idag kender som det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania. Masaaierne er kvægfolk, som vandrer alt efter, hvor der er mad og vand til deres dyr, men ændringer i regnmønstret udfordrer deres traditionelle vandringer, og de unge masaaier fristes – som alle unge mennesker – af et andet liv med mobiltelefoner og Netflix.
Høvdingens vision var at skabe en indtægt for landsbyerne i området samtidig med, at Masaaierne kunne beholde – og dyrke – deres kultur. De unge Masaaier opfordres til at tage en uddannelse og komme retur til landsbyerne og arbejde på lodgen – som Masaaier – men med en fod i den ”moderne” verden.
TourCompass har støttet lodgen, siden den åbnede i 2018.
Som besøgende på lodgen er du med til at bakke op om Williams vision, samtidig med du får en spændende introduktion til Masaai-kulturen – uden at gå alt for meget på kompromis med komforten. Her er nemlig både pool og Wi-Fi, og hytterne har alle toilet og rindende (varmt) vand.
Under opholdet på lodgen, får du rig mulighed for at tale med Masaaierne om deres levevis, ligesom de meget gladeligt tager dig med på gåture i området, demonstrerer spydkastning og synger og danser nogle af deres traditionelle danse.
Lodgen er iøvrigt bygget af lokale materialer, elektriciteten kommer fra solceller og maden er lokalt dyrket og naturligvis økologisk.
På vores tur ”Rundt om Kilimanjaro: safari, natur & kultur i Kenya og Tanzania” bor du 2 nætter på Osiligilai Maasai Lodge.