I en historisk bygning fra 1887 – midt i det gamle kvarter i Sydney – finder du det charmerende boutiquehotel, Harbour Rocks.
Historien bag hotellet er ellers alt andet end charmerende. Det blev i sin tid bygget af straffefanger, og var faktisk Sydney første hospital. Det er heldigvis undergået mange forandringer siden, men de tykke sandstensmure står der stadig.
Her er du omgivet af historie, hyggelige cafeer, lækre restauranter, moderne gallerier og trendy butikker – og du er kun et stenkast fra Operahuset, Sydney Harbour Bridge og Circular Quay med alle færgerne.
Hotellet, som har 59 værelser, er indrettet i et charmerende miks af nyt og gammelt. Alle værelser har fladskærms-TV, aircondition, værdiboks, strygejern, te- og kaffefaciliteter, minibar samt mulighed for wi-fi.
Her er både restaurant, bar og fitnessrum og som sagt har du et utal af cafeer og restauranter lige udenfor døren. Man skal være opmærksom på, at der ikke er elevator i den historiske bygning.
Heritage Queen Room | Pr. person fra: 665 kr. |
Superior Room | Pr. person fra: 860 kr. |
Studio Suite | Pr. person fra: 1.105 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.