TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideHeldagstur til vinområdet, Yarra Valley

Heldagstur til vinområdet, Yarra Valley


Yarra Valley nord for Melbourne er et af Australiens mest kendte vinområder. Især druerne Pinot Noir, Shiraz, Chardonnay og Sauvignon Blanc trives i bedste velgående her.

Oplev vinregionen på den eneste rigtige måde; en guidet tur, hvor du bare skal læne dig tilbage, og glæde dig til at smage på alle herlighederne.

Der er afgang fra Melbourne fra morgenstunden med retning mod Yarra Valley. Turen tager ca. en times tid. Du besøger 4 vingårde, som alle repræsenterer området på hver deres måde. Der er det progressive hus, det klassiske hus og det hus, du sikkert kender fra supermarkedet. Fælles for dem alle er den gode vin og den smukke natur! Der er smagning på alle vingårdene – og der er mulighed for at købe nogle af de gode sager med hjem.

Frokost er naturligvis inkluderet i dagens udflugt – og der hører et glas vin til!

Du er tilbage i Melbourne sidst på dagen. Bemærk at turen ikke er egnet for børn.

Prisen inkluderer: Transport, guide, vinsmagning på 4 gårde og frokost

 

Pris:
Pr. person fra:  915 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14