Cykeltur på Sydney Harbour Bridge
Alle kigger på den, nogle kravler på den – i dag cykler du på den!
Kært barn har mange navne. I daglig tale kaldes den store bro, som forbinder den nordlige del af Sydney med den sydlige del, ofte for ”The Coathanger” (altså bøjlen).
Da Sydney Harbour Bridge stod færdig i 1932 fik den også tilnavnet ”Sydneys lunger”. Ikke blot samlede den langt om længe de to bydele, så folk nemt kunne komme frem og tilbage, den gav også massevis af arbejdspladser, da krisen i 30’erne hærgede byen.
Broen er i den grad et ikon for Sydney på niveau med Operahuset – og den er den dag i dag stadig verdens største stål-bue-bro (målt på hvor meget stål, der er brugt).
Turen starter fra bydelen The Rocks og herfra cykler du sammen med en kyndig guide ned mod Sydney Harbour Bridge. Det er en uforglemmelig oplevelse at cykle hen over én af Sydneys mest kendte attraktioner. Nyd udsigten mens du cykler over broen mod den nordlige del af Sydney. Her oplever du bl.a. Kirribilli-bydelen og kommer forbi Luna Park og den rolige bugt, Lavender Bay, samt mange andre af Sydneys attraktioner.
Turen inkluderer frokost og afsluttes hvor du startede turen i bydelen The Rocks.
Mødested: Bonza Bike, 30 Harrington St, Sydney (du skal selv komme til/fra startstedet)
Prisen inkluderer: Cykel, hjelm (er lovpligtige i Australien), cykeltaske til kamera mm, guide på hele turen samt frokost.
Voksen | Pr. person fra: 840 kr. |
Barn (3-16 år) | Pr. barn fra: 735 kr. |