TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
13 dage

Buenos Aires, Iguazú & Rio de Janeiro

På denne rejse oplever du 3 af Sydamerikas absolutte højdepunkter med Argentinas smukke hovedstad Buenos Aires, det imponerende Iguazú-vandfald og fantastiske Rio de Janeiro.

Buenos Aires, Iguazú & Rio de Janeiro
Buenos Aires, Iguazú & Rio de Janeiro
13 dage
ForsideLatinamerikaArgentinaBuenos Aires, Iguazú & Rio de Janeiro

Buenos Aires, Iguazú & Rio de Janeiro

På denne rejse oplever du 3 af Sydamerikas absolutte højdepunkter med Argentinas smukke hovedstad Buenos Aires, det imponerende Iguazú-vandfald og fantastiske Rio de Janeiro.

ForsideLatinamerikaArgentinaBuenos Aires, Iguazú & Rio de Janeiro
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Buenos Aires med flyskift undervejs
  • Fly fra Rio de Janeiro til Danmark med flyskift undervejs
  • 1 indenrigsflyvning i Argentina: Buenos Aires – Puerto Iguazú
  • 1 indenrigsflyvning i Brasilien: Foz do Iguaçu – Rio de Janeiro
  • Transfers fra og til lufthavne (foregår i mindre internationale grupper)
  • 10 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • Individuel rundrejse; dog foregår alle udflugter i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Omfattende udflugtspakke:

  • Halvdagsbyrundtur i Buenos Aires
  • Udflugt til Iguazú-vandfaldene både på den argentinske og brasilianske side
  • Velkomstmøde i Rio de Janeiro
  • Byrundtur i Rio inkl. besøg til Sukkertoppen og Corcovado-bjerget med den berømte Kristus-statue
  • Entréer til nævnte seværdigheder

REJSEN KORT FORTALT

Denne rejser kombinerer 3 Sydamerikanske perler; storbyerne Buenos Aires og Rio de Janeiro og det imponerende Iguazú-vandfald, der er omgivet af frodig regnskov.

Du oplever Argentinas og tangoens hovedstad, Buenos Aires, hvorefter du fortsætter til Puerto Iguazú, hvor du kommer tæt på verdens største vandfald, Iguazú, som du både oplever fra den argentinske og brasilianske side. Her findes et helt unikt plante- og dyreliv med bl.a. næsebjørne og tukaner.

Du slutter rejsen af i sambaens hovedstad Rio de Janeiro, som også blive kaldt ”verdens smukkeste by” pga. sin unikke beliggenhed. Her besøger du Corcovado-bjerget med den verdensberømte Kristus-statue og Sukkertoppen, hvorfra du får de mest fantastiske panoramaudsigter ned over Rio og dens omgivelser.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Glæd dig til at opleve Argentinas charmerende hovedstad Buenos Aires med brede boulevarder, imponerende arkitektur og hyggelige kvarterer
  • Luk øjnene, og lad lyden og kraften fra verdens største vandfald blæse dig bagover, og oplev de imponerende Iguazú-vandfald både fra den argentinske og den brasilianske side
  • Besøg fantastiske Rio de Janeiro med sine livsglade indbyggere, ikoniske strande og betagende udsigter fra Corcovado-bjerget og Sukkertoppen
  • Du kan forlænge rejsen med afslappende badeferie i Brasilien på den frodige ø Ilha Grande eller i feriebyen Búzios

Vores rejser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle overnatninger
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejsen til Argentina

Afrejse fra Danmark mod Argentina med mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst til Buenos Aires

Velkommen til Buenos Aires, Argentinas charmerende hovedstad, som ofte omtales som Sydamerikas svar på Paris pga. sine brede boulevarder, hyggelige kvarterer og imponerende arkitektur.

Du bliver modtaget i lufthavnen af din guide, som kører dig ind til hotellet, der ligger centralt i byen. Resten af dagen er på egen hånd.

Du kan f.eks. gå en tur ned ad gågaden, Florida eller slappe af på en bænk på General San Martín pladsen, som er opkaldt efter José de San Martín, Argentinas store frihedshelt i kampen om løsrivelsen fra Spanien.

Om aftenen kan vi anbefale at tilkøbe turen ”Smag på Argentina”, som giver et spændende indblik i argentinsk madkultur og traditioner. Hvis du deltager i denne tur, bør du overveje en let frokost, da der venter dig et festmåltid med lækre argentinske specialiteter.

Dag 3: Byrundtur i Buenos Aires

I dag skal du opleve byens største attraktioner på en 4 timers byrundtur.

Du besøger bl.a. det charmerende gamle arbejderkvarter La Boca, som er kendt for sine farverige huse i den lille gade ”caminito”. Området var oprindeligt et gammelt skibsværft, og de fattige arbejdere byggede deres huse af overskudsmaterialer og maling fra skibene. Der var som regel aldrig maling nok til at male et helt hus, så derfor endte denne bydel i en palette af stærke farver.

De berømte tango-barer finder du i Buenos Aires ældste kvarter, San Telmo, som også er et spændende kunstnerkvarter.

Du besøger også de fornemme bydele Recoleta og Palermo. I Recoleta er der stop ved kirkegården, hvor mange berømte argentinerne ligger begravet, bl.a Eva Perón, som var argentinernes højtelskede førstedame, bedre kendt som Evita.

Ved havneområdet Puerto Madero finder du en med masse hippe barer og restauranter. Det er også her, den smukke gangbro Puente de la mujer, ligger.

Byrundturen fortsætter ned ad verdens bredeste boulevard, Avenida 9 de Julio til den berømte obelisk, som er et af byens historiske vartegn. Du kommer også forbi Avenida Corrientes, hvor byens teatre og biografer er samlet, bl.a. Teatro Colón – deres flotte operahus.

Byen har mange storslåede pladser, og du besøger Plaza de Mayo, hvor den ikoniske regeringsbygning Casa Rosada ligger samt Plaza de las Naciones Unidas med den smukke blomsterskulptur, Floralis Genérica.

Turen foregår med minibus med fotostops undervejs.

Dag 4-5: Buenos Aires på egen hånd

Du har to dage på egen hånd i hovedstaden, hvor du selv bestemmer tempoet. Det kan være, du på byrundturen har fundet en spændende bydel, du gerne vil udforske nærmere.

Vi kan anbefale et besøg til naturreservatet, Reserva Ecológica Costanera Sur, som ligger på den østlige side af havneområdet Puerto Madero. Naturområdet er over 8 km2 og en skøn oase midt i storbyen. Her møder du de lokale Porteños, som indbyggerne i Buenos Aires kaldes, som flittigt motionerer eller lufter hunde.
Der er flere forskellige stier igennem reservatet, der fører ud til floden, Río de la Plata, hvor du i klart vejr kan du se over til nabolandet Uruguay.

Er du glad for kød, så husk at besøge en af de lokale Parillas (bøfhuse), hvor lækkert oksekød fra den argentinske pampas sælges til billige penge.

Du må heller ikke snyde dig selv for at opleve et ægte argentinsk tangoshow (tilkøb). Showet er et miks af musik og dans fra hele Argentina, men med en overvægt af den smukke melankolske tango udført af dygtige dansere. Glæd dig til en lækker argentinsk middag med store bøffer og vin og et fantastisk show i smukke omgivelser.

Dag 6: Fly fra Buenos Aires til Puerto Iguazú

Du forlader nu Buenos Aires og flyver til Puerto Iguazú, som ligger tæt ved grænserne til Paraguay og Brasilien. Her venter store naturoplevelser med de imponerende Iguazú-vandfald, der ligger midt i den frodige regnskov.

Du bliver hentet i lufthavnen og kørt hen til dit hotel, som er smukt beliggende i regnskoven lidt uden for Puerto Iguazú.

Dag 7: Udflugt til Iguazú-vandfaldene på den argentinske side

Iguazú-vandfaldene er intet mindre end et naturligt vidunder, og ikke uden grund er det også at finde på UNESCOs verdensarvsliste. For at få hele oplevelsen med, skal vandfaldene opleves både fra den argentinske- og den brasilianske side.

Iguazú-vandfaldene er verdens største og består af 275 vandfald i forskellige størrelser, som ligger på en 2,7 km lang hestesko-formet strækning ved Iguazú-floden. Vandfaldene løber ofte sammen og vælter i støjende kaskader udover de op til 85 meter høje klipper.

Det er på den argentinske side de fleste vandfald er, og via et stort netværk af stier, trapper og gangbroer, bliver du guidet rundt igennem regnskoven til de mange vandfald. Den frodige natur omkring vandfaldene rummer et enestående dyre- og planteliv, og din guide giver dig spændende information om den natur, du møder i parken.

Et lille tog kører dig ud til det største og mest imponerende vandfald af dem alle, kaldet Djævlens Gab, La Garganta del Diablo. Et kig ned i den brusende afgrund, hvor mange millioner liter vand forsvinder ned, kan godt give et ordentlig sug i maven, og der er garanti for at blive våd.

Dag 8: Iguazú-vandfaldene på den brasilianske side – fly til Rio de Janeiro

Inden turen går videre til Rio de Janeiro i Brasilien skal du opleve vandfaldene fra den brasilianske side. Du krydser Tancredo Neves-broen, som forener den argentinske by, Puerto Iguazú og den brasilianske by, Foz do Iguaçu og fortsætter ud til nationalparken. Eftersom du krydser grænsen, skal du huske at have dit pas med ind i bussen.

De fleste af vandfaldene ligger på den argentinske side, men det er fra den brasilianske side, du får den flotteste panoramaudsigt over vandfaldene.

Du går af en lille asfalteret gangsti igennem regnskoven, og får set vandfaldene fra forskellige vinkler. En længere gangbro fører dig ud af junglen til en platform, hvorfra du ser lige op til Djævlens Gab. Også her kan du forvente at blive godt gennemblødt af vandstøvet fra det kraftige vandfald.
Fra en udsigtsplatform, som du enten kan gå eller tage en elevator op til, venter der dig også en betagende panoramaudsigt.

Der er gode chancer for at se smukke sommerfugle, eksotiske planter og fugle og ikke mindst de små nysgerrige næsebjørne, der søger efter mad.

Efter besøget i parken bliver du kørt til lufthavnen i Foz do Iguaçu og flyver til sambaens hovedstad, Rio de Janeiro.

Ved ankomst bliver du hentet af din guide og kørt ind til hotellet.

Dag 9: Velkomstmøde og byrundtur i Rio de Janeiro

Rio er på én og samme tid både vidunderlig og kaotisk og kan give selv den mest garvede rejsende kriller i maven – på den gode måde. For at give dig den bedste start i den ikoniske storby, kommer vores samarbejdspartner forbi dit hotel og holder et lille velkomstmøde på ca. 30-60 min. Her gennemgår I sammen din rejse, og du kan få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til rejsen og andre praktiske spørgsmål om Rio og Brasilien.

Ved middagstid bliver du hentet på hotellet, og en byrundtur til Rios store seværdigheder venter dig. Du besøger bl.a. de hyggelige kvarterer, Santa Teresa og Lapa, og fortsætter turen mod Rios berømte Kristus-statue, der står på toppen af Corcovado-bjerget i 710 meters højde og vogter over byen. Herfra får du en vidunderlig panoramaudsigt ned over byens mange strande, farverige farvelaer og det berømte Maracaña-stadion. Der er ingen frokost inkluderet på denne tur, men det er muligt at købe en sandwich og andre snacks undervejs.

Turen afsluttes med et besøg på det 396 meter høje bjerg, Pão de Açúcar, også kaldet Sukkertoppen. En svævebane bringer dig først til bjerget Urca og derfra videre til toppen. Man siger, at Rio har én af verdens smukkeste beliggenheder- bedøm selv mens solen går ned over den fortryllende by.

Du er tilbage ved dit hotel ved 19-20.00 tiden og har resten af aftenen på egen hånd.

Overnatning:
Dag 10: Rio de Janeiro på egen hånd

Rio er en spændende storby med en masse at byde på, og du har dagen på egen hånd til at udforske byen nærmere.

Du har også mulighed for at tilkøbe ture, som f.eks. tager dig med bag kulisserne til verdens største fest, karnevallet i Rio. Du kan også tage på vandretur i Tijuca Nationalpark, som ligger midt i Rio, og er én af verdens største byparker. Selvom Rio er en travl storby, vil du blive overrasket over, hvor mange små oaser og rolige strande, byen faktisk rummer.

Dag 11: Rio de Janeiro på egen hånd

Denne dag er også på egen hånd i byen. Det kan være, du trænger til en afslappende dag ved stranden eller måske har lyst til at besøge byens smukke botaniske have.

Hvis du trænger til at være aktiv, har du mulighed for at prøve kræfter med den forførende samba, eller se byens liv fra cykelsadlen.

Rio er kendt for at være en farverig by, der aldrig sover. På turen ”Oplev Rios natteliv” kan du i trygge rammer tage med en guide rundt og opleve de festlige gadefester på egen krop og selvfølgelig smage på Brasiliens nationaldrink, caipirinhaen.

Dag 12: Hjemrejsen starter

Så er dit brasilianske eventyr ved at være slut og du bliver hentet og kørt til lufthavnen i Rio. Tidspunktet afhænger af din flyforbindelse hjem.

Dag 13: Hjemkomst

Efter en oplevelsesrig rejse rundt i Argentina og Brasilien lander du i Danmark.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferieforlængelse til Búzios
3 nætter

Búzios er én af de mest populære stranddestinationer i staten Rio de Janeiro. Dette er ikke uden grund. Den charmerende by er kendt for sin unikke atmosfære, kulinariske oplever, gode shoppingmuligheder og sine mange fantastiske strande langs halvøens bugter.

Det var den franske diva Brigitte Bardot, der i 1960’erne satte gang i den internationale interesse for Búzios og de flotte omgivelser. Som tak står der i dag en statue af Brigitte Bardot på strandpromenaden, Rua das Pedras.

Brug dagene i Búzios ved én af de mange lækre strande, tag på bådtur og nyd det smukke område fra vandet, lej en beach buggy og tag på opdagelse på halvøen eller lad dig forkæle på nogle af de mange lækre restauranter.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Badeferieforlængelse til Ilha Grande
3 nætter

Slut din spændende rundrejse af med en afslappende badeferie på den smukke ø, Ilha Grande.

Her bliver du ved ankomst mødt af en fantastisk uspoleret natur med et unikt plante- og dyreliv, samt mere end 100 strande, inklusiv Lopes Mendes stranden, som er kåret til én af Brasiliens smukkeste.

Du kan udnytte den kuperede øs fantastiske vandremuligheder, tage på snorkeltur og opleve en farverig verden under havets overflade eller blot slappe af ved én af de mange strande, mens du nyder den rolige ø-stemning.

 

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS?
Derfor bliver vi valgt

Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.

Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed. 

Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.

Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.

GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer