Hotellet ligger centralt i Puerto Madryn lige ned til vandet. Det er det første hotel i Argentina, der er blevet certificeret i bæredygtighed fra miljømærket ”Most Green Hotels”.
Hotellet tilbyder rummelige værelser med moderne faciliteter som gratis wi-fi, aircondition, central varme, minibar, tv, hårtørrer og badekar.
Derudover har Australis Yene Hue egen cafe, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad med vegetariske valgmuligheder.
Har du lyst til afslapning kan du tage en dukkert i den indendørs opvarmede pool, en tur i saunaen eller bestille en omgang massage (mod ekstra betaling).
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.